Når dine medarbejdere bliver en trussel for sikkerheden
Tirsdag d. 12. maj afholdte Cadesign base webinar om it- og brugersikkerhed. Se eller gense webinaret nedenfor.
Omdrejningspunktet for maj måneds webinar var it-sikkerhed, og hvordan selv ens egne medarbejdere kan blive en trussel for it-sikkerheden, når de bruger deres private smartphones, tablets og laptops til at tilgå deres arbejdsmail og -dokumenter.
Cadesign base havde inviteret Jan Minche, administrerende direktør i Infinigate, til at være dette webinars oplægsholder. Jan Minche har siden 1995 arbejdet med it-sikkerhed, servere og netværk og har blandt andet været ansvarlig for it-sikkerheden hos Cybercity (i dag Telenor).
Jan Minche så på de udfordringer, virksomheder står overfor, gav overblik over og forståelse for sårbarheder, den menneskelige faktor samt tekniske muligheder og løsninger, og til sidst en guide til at komme godt i gang med arbejdet med it-sikkerhed.