Handelsbetingelser
1. Vedtagelse
1.1 Disse salgs- og leveringsbetingelser (betingelser) gælder for enhver samhandel mellem Kunden og Cadesign base A/S, cvr-nr. 30579720 (herefter benævnt ”Cadesign base”) medmindre betingelserne er fraveget i en særskilt aftale mellem Kunden og Cadesign base om f.eks. outsourcing eller drift.
1.2 Kunden er den juridiske enhed, der accepterer disse betingelser og som derved bliver kunde hos Cadesign base.
1.3 Betingelserne er vedtaget af Kunden, hvis betingelserne har været vedhæftet et tilbud fra Cadesign base, eller der i tilbuddet er henvist til betingelserne og tilbuddet er blevet accepteret af Kunden eller hvis Kunden på anden måde har accepteret betingelserne.
1.4 Selv om Cadesign base ikke senere henviser til disse betingelser i tilbud, ordrebekræftelser, aftaler eller anden korrespondance, så accepterer Kunden, at betingelserne skal gælde for enhver samhandel, jf. pkt. 1.1.
2. Aftaleindgåelse
2.1 Cadesign base kan kun forpligtes på grundlag af skriftlige tilbud, herunder tilbud sendt på e-mail eller andre kommunikationsformer, hvor der sker en fiksering af kommunikationen til senere brug.
2.2 Acceptfristen for tilbud er 14 dage fra tilbuddets datering. Inden acceptfristens udløb, skal Cadesign base fra Kunden have modtaget en overensstemmende accept af tilbuddet ellers er det bortfaldet.
2.3 Hvis Kunden vedhæfter egne indkøbsvilkår, men i øvrigt accepterer Cadesign base’s tilbud, så accepterer Kunden, at der er tale om en overensstemmende accept, hvor Cadesign base’s salgs- og leveringsbetingelser skal være gældende.
2.4 Ønsker Kunden kun at handle på egne vilkår, er disse kun bindende for Cadesign base, hvis Cadesign base udtrykkeligt og skriftligt har accepteret, at Kundens egne vilkår skal have forrang for disse betingelser.
2.5 Kunden har ikke ret til at reducere, standse, udskyde eller returnere bestilte leverancer.
2.6 Parterne at underskrift på aftalerne kan ske digitalt ved brug af de værktøjer Cadesign stiller til rådighed.
3. Priser og betalingsbetingelser
3.1 De af Cadesign base oplyste priser er gældende ved levering ex Works, Aarhus.
3.2 Priserne er inklusive standard emballage, men eksklusive moms, told og andre afgifter, installation, konfiguration, service- og support og eksklusiv betalinger til tredjemand for nødvendige licenser etc.
3.3 Priser på Cadesign bases webshop, Shop – cadesign base, fremgår altid i DKK, og inkluderer levering af købte licenser.
3.4 Ved køb af licenser på Cadesign bases webshop, Shop – cadesign base, hæves det fulde beløb på kundens kort umiddelbart efter godkendt handel.
3.5 Alle priser er af Cadesign base beregnet på grundlag af kendte indkøbspriser på tredjeparts hardware og licenser og valutakurser på datoen for tilbuddet.
3.6 Hvis indkøbspriser eller valutakurserne ændrer sig med mere end 3 % inden leveringstidspunktet, (eller leveringstidspunkterne, hvis der skal ske flere leveringer), er Cadesign base berettiget til maksimalt 2 gange i et kalenderår at forhøje de aftalte priser med hele stigningen.
3.7 Forhøjelsen skal ske med et varsel på 30 dage. Kunden kan ikke ophæve, opsige eller på anden måde ændre de indgåede købsaftaler som følge af prisforhøjelsen.
3.8 Priser på løbende ydelser, inkluderende konsulenttimepriser, reguleres en gang årligt i januar måned, uden varsel, med den årlige stigning i det Danske Nettoprisindeks fra oktober – oktober. Dog mindst 4 %.
3.9 Hvis Cadesign base blot gennemfakturer licenser eller abonnementer fra leverandøren til Kunden, så skal Kunden tåle alle prisstigninger fra leverandøren og Cadesign base skal være berettigede til at justere egne priser tilsvarende.
3.10 Cadesign base er berettigede til at udstede faktura på leveringsdagen, uanset om Kunden har afhentet det købte.
3.11 Cadesign base er desuden berettigede til at udstede faktura og kræve betaling, hvis Kunden eller Kundens kunde har taget det, leverede i brug.
3.12 Betalingsbetingelserne er 14 dage netto. Herefter beregnes forsinkelsesrente efter rentelovens regler herom.
3.13 Hvis Kunden ikke betaler rettidigt, så kan Cadesign base suspendere alle fremtidige leverancer, uden at Kunden kan hæve eller opsige indgåede aftaler af den grund.
3.14 Har du en klage vedr. dit køb på Shop – cadesign base, bedes du kontakte os på info@cadesignbase.dk, eller kontakte os på
telefon: +45 87 30 00 00. Vi bestræber os på at behandle alle klager hurtigt og effektivt. Er din klage berettiget, er det muligt for os at trække softwaren tilbage og returnere det fulde beløb.
3.15 Som kunde har du altid 14 dages fuld returret ved køb på Shop – cadesign base. Fortryder du dit køb, skal du meddele dette til
info@cadesignbase.dk inden for 14 dage fra købstidspunktet.
4. Levering og leveringstid
4.1 Levering sker enten ex works (hardware) eller via download via et tilsendt link (software) eller via tilsendt login informationer (software as a service og cloud) eller ved fremmøde (konsulent) eller efter forholdets natur.
4.2 Ved køb af licenser på Cadesign bases webshop, Shop – cadesign base, gælder det at licenserne leveres indenfor 1-2 arbejdsdage.
4.3 Påtager Cadesign base sig levering af hardware, skal levering anses for sket, når det købte, er stillet til Kundens rådighed på den aftalte adresse, eventuelt efter aftalt opstilling, installation og konfiguration.
4.4 Er det aftalt, at Cadesign base skal forestå installation af indkøbt hardware, giver Kunden hermed Cadesign base fuldmagt til, med bindende virkning for Kunden, at acceptere alle licensaftaler, som det er nødvendigt at accepter for at kunne forestå installation og konfiguration af hardwaren. Fuldmagten skal også dække accept af licensaftaler på software, som Cadesign base har solgt til Kunden, men som det er aftalt, at Cadesign base skal forestå installation og eventuel opsætning af. Fuldmagten giver Cadesign base ret men ikke pligt til at forestå installation.
4.5 Alle oplyste leveringstider er med forbehold for:
4.5.1 Rettidig levering, herunder af hardware og forbindelser fra tredjemand.
4.5.2 Rettidig levering af leverancer fra Kunden.
4.5.3 Rettidig medvirken fra Kunden, herunder afgivelse af alle relevante oplysninger til Cadesign base.
4.5.4 Ændringer i købt hardware eller software, herunder specifikationer, som Kunden bærer ansvaret for.
4.6 Cadesign base kan udskyde leveringstiden, uden ansvar for Cadesign base, med det antal dage, som manglende opfyldelse af et eller flere af de i 4.4 nævnte forbehold forsinker Cadesign base.
4.7 Hvis Kunden ikke afhenter købt hardware, er Cadesign base berettigede men ikke forpligtet til at opbevare det købte hardware på Kundens regning, herunder forsikre det købte.
5. Sikkerhed, herunder backup og restore
5.1 Kunden er ansvarlig for, at Kundens sikkerhedsforanstaltninger er tilstrækkelig og effektiv.
5.2 Cadesign base påtager sig kun ansvaret for sikkerhedsforanstaltninger hvis det er udtrykkeligt aftalt eller hvis Cadesign base drifter for Kunden og da kun den del af sikkerheden, der har med selve driften at gøre.
5.3 Cadesign base leverer standard sikkerhedsydelser, herunder standard sikkerhedsprogrammer, krypteringsløsninger, backup etc., som de tilbydes af tredjepartsleverandører eller de sikkerhedsforanstaltninger, der udtrykkeligt fremgår af Cadesign bases beskrivelser af Cadesign base ydelser.
5.3.1 Det er Kundens ansvar at efterspørge yderligere sikkerhedstiltag, herunder tiltag som tilbydes som tilvalg.
5.4 Cadesign base rådgiver ikke uopfordret om sikkerhed, medmindre der er en helt konkret anledning hertil. Rådgiver Cadesign base om sikkerhedstiltag, er det Kundens ansvar at vælge det sikkerhedsniveau, der passer bedst til Kunden.
5.5 Det er Kundens ansvar at anvende tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke udelukkende, to-factor adgang, sikkerhedssoftware, sikker mail, firewall, både hardware og software, forskellige former for overvågning samt undervisning og træning af ansatte og øvrige der har adgang til Kundens IT-miljø.
5.6 Det er Kundens ansvar at have behørig backup af alle vitale systemer, software m.v., herunder af Kundens data.
5.7 Cadesign base udbyder en række forskellige backup løsninger. Det er Kundens ansvar at vælge den for Kunden mest hensigtsmæssige backup løsning, herunder foretage en afvejning mellem sikkerhed og brugervenlighed, periode med tab af data (RPO) og restore tiden (RTO).
6. Support
6.1 Cadesign bases supportafdeling løser følgende opgaver:
6.1.1 Nedlæggelse af eksisterende brugere, oprettelse af nye brugere på systemer Cadesign base har ansvaret for/adgang til, herunder Microsoft 365, konfiguration af nye brugerprofiler/grupper. Ændring af loginnavne, adgangskoder m.v. Hjælp til nyt hardware, afhjælpning af printerproblemer på allerede installerede printer med fjernadgang, afhjælpning af softwarefejl, på software supporteret af Cadesign base og hjælp til løsning af problemer på andet it-udstyr som Cadesign base har påtaget sig at supportere. Falder opgaven uden for ovenstående beskrivelse eller en eventuelt udvidet support som Kunden har tilkøbt, er der tale om en fuldt betalbar konsulentopgave, som Cadesign base udfører efter bestemmelserne om konsulentopgaver.
6.1.2 En supportopgave kan maksimalt tage 30 minutter. Herefter bliver opgaven til en konsulentopgave, som løses i samarbejde med Kunden.
6.1.3 Support ydes enten mod timebetaling eller på abonnement.
6.2 En supportsag kan oprettes via telefon eller mail. Cadesign base bestræber sig på at påbegynde løsningen af en opgave, indenfor 8 arbejdstimer efter modtagelsen.
6.3 Supportlinjen har åben alle danske hverdage fra 08.00 – 16.00, fredag dog til kl. 15.00.
6.4 Supportinformationer findes her: https://Cadesignbase.dk/support.
6.5 Hvis Kunden kontakter supportlinjen uden for de almindelige åbningstider via vagtordningen, med en hastesag, vil Kunden skulle betale ekstra herfor, medmindre Kunden har indgået en beredskabsaftale med Cadesign base, der giver ret til hjælp uden for de almindelige åbningstider.
7. Driftsaftale og serviceniveau ved drift
7.1 Cadesign base tilbyder en række driftsydelser, herunder leje af virtuelle eller dedikerede servere og tilhørende driftsmiljø fra Cadesign bases egne driftscentre, der er placeret hos velrenommerede udbydere af co-lokation.
7.2 For alle Cadesign bases driftsydelser, gælder følgende:
7.3 Standardlevering fra Cadesign base består af en aktiv/aktiv 1 Gbit linje, med internet outbreak på Kundens primære adresse.
7.4 Skalérbar levering med ressourcebaseret pris. Skalering op/ned skal ske med mindst 30 dages varsel.
7.5 Veeam backup af hele Kundens IT-miljø, placeret tæt på serveren, så der normalt kan ske hurtig restore, samt ekstra backup af data i et andet datacenter i Danmark.
7.6 Det garanterede servicemål for driftseffektivitet af selve driftscenteret er 99 %. Danish
7.7 Kunden er ansvarlig for al brug af driftsydelserne, herunder indholdet på serverne.
7.7.1 Kunden er ansvarlig for, at Kundens indhold/data og applikationer på serveren, ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder varemærke- og ophavsrettigheder, eller i øvrigt må formodes at stride mod gældende lovgivning.
7.7.2 Cadesign base er berettigede til – uden ansvar for Cadesign base – at lukke for adgangen til Kundens servere, hvis Cadesign base konstatere, at serverne bliver anvendt til noget der enten er eller kan være ulovligt, trækker mange ressourcer, udgør eller kan udgøre en sikkerhedsrisiko eller som i øvrigt ikke ligner normalt brug af serverne. Lukning af adgang til serverne vil normalt ske med et passende varsel, men kan i særlige tilfælde ske uden varsel.
7.7.3 Kunden er forpligtet til at friholde Cadesign base for ethvert krav/udgift, hvis Kunden foretager ulovlige aktiviteter på serveren.
7.8 Har Kunden ikke tilkøbt dedikerede linjer, så anvender Kunden fælleslinjer til og fra Cadesign bases driftscenter.
7.9 Er der ikke tilkøbt flere lokationer, driftes Kundens it-miljø alene på en lokation.
7.10 Måling af driftseffektivitet
Driftseffektiviteten måles for systemet som helhed, og driftseffektivitetsprocenten opgøres således:
(Tilgængelig driftstid delt med Aftaledriftstid) gange med 100%
7.10.1 Ved “tilgængelig driftstid” forstås den aftalte driftstid minus den tid, hvor Kundens servere ikke kan anvendes til mangelfri driftsafvikling på grund af fejl omfattet af Cadesign bases forpligtelser eller som Cadesign base bærer ansvaret for. I tilfælde af, at mangelfri driftsafvikling ikke kan opretholdes som følge af en driftshindring, som Kunden eller Kundens underleverandører er ansvarlig for, eksempelvis udefra kommende forstyrrelser (el-afbrydelse ud over Cadesign bases reservestrømforsyning og diesel backup, fejl i offentlige datanet og lignende) fragår dette ikke i den tilgængelige driftstid. Driftsafbrydelser regnes fra det tidspunkt, hvor Cadesign base har modtaget fyldestgørende fejlmelding fra Kunden, og indtil normal drift er genetableret. I denne sammenhæng anses Cadesign base ikke for at være Kundens underleverandør.
7.10.2 Den “aftalte driftstid” defineres som kl. 08.00 til kl. 16.00 alle arbejdsdage, uanset at kunden er berettiget til at anvende serverne hele døgnet.
7.10.3 Tid medgået til eventuel forud aftalt forebyggende vedligeholdelse indregnes hverken i tilgængelig eller aftalt driftstid. Såfremt Cadesign base anvender mere tid til forebyggende vedligeholdelse end aftalt, fragår den for meget anvendte tid dog i den tilgængelige driftstid. Forebyggende vedligeholdelse gennemføres i aftalte servicevinduer. Cadesign base varsler servicevinduer til Kunden, inden påbegyndelse. Kunden kan til enhver tid modsætte sig et givent servicevindue, hvilket således fortsat medregnes i forhold til tilgængelig og aftalt driftstid. Større servicevinduer på den centrale platform gennemføres normalt i weekenden, men mindre der er tale om nødvedligeholdelse. Cadesign bases aktiviteter skal planlægges og udføres således, at service, tilpasning, vedligeholdelse, test, installation, idriftsættelse sker uden gener for Kunden og uden driftsforstyrrelser. Cadesign base skal i god tid meddele Kunden hvilke systemer og applikationer, der berøres og hvornår og hvor længe disse ikke er tilgængelige.
7.10.4 Ved sikkerhedsopdateringer, der haster, gælder ovenstående pkt. 7.10.4 ikke, da Cadesign base skal være berettigede til med kort eller ingen varsel, at foretage de hastende sikkerhedsopdateringer eller en kontrollerede nedlukning af serverne, hvis dette er påkrævet af sikkerhedshensyn. Cadesign base skal efterfølgende overfor Kunden kunne dokumentere, at kravene i denne bestemmelse til en nødnedlukning var opfyldt.
7.10.5 Driftseffektiviteten måles og opgøres for én måned ad gangen (“måleperiode”).
7.10.6 Såfremt Cadesign base ikke leverer en driftseffektivitet på minimum 99 % i 3 separate måleperioder inden for rullende 12 måneder betragtes dette som en væsentlig misligholdelse, og Kunden er berettiget til at hæve aftalen uden varsel.
7.10.7 Cadesign base sikrer behørig registrering, kategorisering af problemer, herunder fejl, og nedbrud, opnåelse eller manglende opnåelse af servicemål. Cadesign base skal føre regnskab over driftstiderne. Hvis mangler opstår, skal klokkeslæt for manglens opståen, Kundens fejlmelding til Cadesign base, Cadesign bases klarmelding samt manglens art og årsag anføres. Ved forebyggende vedligeholdelse skal Cadesign base oplyse arten heraf.
7.10.8 For så vidt angår udestående opgaver og fejl, skal Kundens driftsansvarlige ugentligt modtage statusrapporter fra Cadesign base. Disse statusrapporter skal som minimum indeholde information om: i) Hvor langt opgaverne og fejlrettelserne er kommet, ii) Hvem der er udførende på disse opgaver og fejlrettelser, iii) Hvornår opgaver og fejlrettelser forventes afsluttet eller løst, samt iv) Historik for de enkelte opgaver og fejlrettelser. Parterne skal efterkomme enhver rimelig anmodning fra den anden Part om udlevering af oplysninger og dokumentation.
7.11 Servicekredit
7.11.1 Idet omfang Cadesign base ikke lever op til den garanterede driftseffektivitet har Kunden mulighed for at kræve at få en servicekredit hos Cadesign base. Servicekreditten beregnes som følger: For hver hele procent driftseffektiviteten har afveget fra den garanterede driftseffektivitet i en måleperiode, får Kunden et servicekredit svarende til 10 % af prisen for Kundens månedlige samlede abonnementsbetaling for drift på tidspunktet fra afvigelsen. I det omfang Kunden vil gøre krav på servicekredit gældende skal krav være rejst skriftligt, senest tre måneder efter udløbet af den periode som Kunden vil kræve servicekredit for.
7.11.2 Servicekreditten skal være anvendt af Kunden indenfor 12 måneder efter, at Cadesign base har godkendt Kundens krav på servicekredit. Servicekreditten kan anvendes på alle ydelser fra Cadesign base som leveres direkte af Cadesign base til Kunden.
7.11.3 Servicekreditten er det eneste krav Kunden kan rejse mod Cadesign base som følge af manglende overholdelse af den garanterede driftseffektivitet. Ovenstående krav på servicekredit gælder ikke for tredjeparts driftsydelser, f.eks. Microsoft. Her gælder alene det til enhver tid gældende serviceniveau inklusiv eventuelt krav på servicekredit, erstatning eller bod, som tredjeparten tilbyder og som Kunden har købt. Cadesign base administrerer alene tredjepartsdriftsydelser, men er ikke ansvarlig for nedetid eller andre typer af fejl og mangler. Microsoft 365
7.12 Hvis Cadesign base leverer ydelser baseret på Microsoft365 til Kunden gælder følgende yderligere vilkår:
7.13 Cadesign base leverer altid Microsoft 365 standard funktionalitet. Tilkøb skal aftales særskilt.
7.14 Cadesign base overtager enten administration af Kundens Microsoft Tenant eller opretter en ny Global admin på Microsoft 365.
7.15 Kunden står som licenstager hos Microsoft og er ansvarlig for rettighed betaling til Microsoft/Cadesign base for alle abonnementer m.v.
7.16 Cadesign base tager KUN en standard Cloud backup af alle Microsoft 365 brugeres samlede assets på tværs af programmerne ”mail, OneDrive og SharePoint, hvis Kunden har tilkøbt backup.
8. Software, herunder software as a service
8.1 Cadesign base formidler alene software/software as a service til Kunden.
8.2 Kunden accepterer, at Kunden ikke opnår bedre ret overfor Cadesign base end hvis Kunden selv havde erhvervet software og/eller software as a service (f.eks Office 365) direkte fra udbyderen.
8.3 Kunden er forpligtet til at acceptere tredjeparts licensvilkår, herunder i medfør af pkt. 4.3., hvis det er en forudsætning for Kundens brug af software, herunder software as a service.
8.4 Cadesign base formidler alt tredjeparts software, herunder CAD-software, uden ansvar af nogen art.
8.5 Kunden er forpligtet til selv at afgøre om indkøbt software opfylder Kundens behov, med mindre Cadesign base som et projekt udtrykkeligt har forpligtet sig til at anvise Kunden det for Kunden bedste software til løsning af bestemte opgaver.
8.6 Cadesign base formidler alt software as a service uden ansvar af nogen art.
8.7 Både software og software as a service sker på tredjeparts vilkår og tillige skal være gældende i det indbyrdes forhold mellem Cadesign base og Kunden.
9. Konsulentydelser
9.1 Har Cadesign base påtaget sig et levere konsulentydelser til Kunden gælder følgende vilkår:
9.1.1 Påtagelsen af en resultatforpligtelse kræver en udtrykkelig og klar aftale.
9.1.2 Cadesign base vælger selv hvilken/hvilke konsulent(er) der opfylder opgaven for Kunden.
9.1.3 Konsulentydelser udføres primært remote medmindre Kunden har tilkøbt Konceptet ”Din Konsulent”.
9.1.4 Ved on-site besøg, så betaler Kunden for transport og transporttid medmindre konceptet ”Din Konsulent” er tilkøbt.
9.1.4.1 Kunden stiller også en fuld arbejdsplads til rådighed for hver konsulent.
9.1.5 Hvis konsulenten skal arbejde i Kundens it-systemer eller anvende Kundens hardware, er det Kundens ansvar, at konsulent gives en sikker adgang til Kundens it-systemer/at Kundens hardware forsvarligt kan anvendes. Kunden skal selv påse, at adgange lukkes permanent efter endt brug/at hardware tilbageleveres.
9.1.6 Konsulenter kommer alene med anbefalinger medmindre Kunden udtrykkeligt har bedt om et professionelt råd/løsning.
9.2 Cadesign base garanterer, at Cadesign base har de tilstrækkelige kompetencer til at løse de konsulentopgaver, de påtager sig.
9.3 Er der aftalt fast dag/fast frekvens, så skal Cadesign base i tilfælde af fravær som følge af sygdom/uddannelse/ferie sende en anden konsulent eller aflyse besøget, i så god tid som muligt.
9.4 Konsulenten udfører som udgangspunkt alene opgaver, der kan udføres samme eller næste dag. Ved større (nye) projekter, f.eks. migrering, udskiftning af hardware, implementering af nyt software m.v., så laver Cadesign base et oplæg til et separat projekt med særskilt økonomi. Projektet skal godkendes af Kunden inden det iværksættes.
10. Vedligeholdelse
10.1 Kunden er forpligtet til at holde alt software og hardware samt it-infrastruktur som er genstand for Cadesign bases ydelser i opdateret og fuldt vedligeholdt stand og til løbende at foretage opgradering af hardwaren og softwaren, hvis en opgradering gør anvendelsen sikker eller bedre understøtter fælles administration.
10.2 Kunden skal indgå og fastholde alle nødvendige support- og vedligeholdelsesaftaler, som er nødvendige for at Cadesign base kan opfylde sine forpligtelser overfor Kunden.
Cadesign base et oplæg til et separat projekt med særskilt økonomi. Projektet skal godkendes af Kunden inden det iværksættes.
11. Garanti
11.1 Garanti for hardware
11.1.1 Kunden er bekendt med og accepterer, at Cadesign base ikke foretager nogen forudgående kontrol af hardware modtaget fra tredjemand, hvorfor Cadesign base ikke hæfter for fejl ved hardware, som kan have været opdaget ved en kontrol.
11.1.2 For alt leverede hardware gælder alene vilkårene i den tredjeparts garanti, som tredjepart har afgivet til Cadesign base, herunder med hensyn til periode, dækningsomfang og udbedring.
11.1.3 Kunden opnår ikke en bedre ret overfor Cadesign base end Cadesign base har overfor leverandøren.
11.1.4 Er hardware indkøbt af Kunden, påtager Cadesign base sig intet ansvar herfor.
11.2 Garanti for software.
11.2.1 For alt leverede software gælder alene vilkårene i den tredjeparts garanti, som tredjepart har afgivet til Cadesign base eller direkte til Kunden som licenstager, herunder med hensyn til periode, dækningsomfang og udbedring.
11.2.2 Kunden opnår ikke en bedre ret overfor Cadesign base end Cadesign base har overfor leverandøren.
11.2.3 Hvis Kunden ønsker at få adgang til opdateringer, skal Kunden tegne en vedligeholdelsesaftale på det leverede software.
11.2.4 Kunden forestår selv al vedligehold af det opdaterede software.
11.2.5 Har Cadesign base påtaget sig at bistå med opdatering af leverede software, sker dette via fjernadgang, hvis ikke Cadesign base drifter softwaren.
11.2.5.1 Kunden skal sikre adgang til softwaren via en af Kunden betalt Remote VPN eller anden sikre forbindelse eller anden af Cadesign base forskreven forbindelse.
11.2.5.2 Ved køb af licenser på Cadesign bases webshop, Shop – cadesign base, henviser vi til producenternes EULA (End user license agreement).
11.3 Afhjælpning
11.3.1 Hvis Cadesign base påtager sig som en betalbar konsulentydelse at bistå Kunden med afhjælpning under en tredjeparts garanti gælder følgende:
11.3.2 Hvis Cadesign base baseret på den information, Cadesign base har modtaget fra Kunden, herunder senere indhentet information vurderer, at der kan være tale om en fejl omfattet af garantien, skal Kunden for egen regning og risiko sende den/de fejlbehæftede hardware til Cadesign base.
11.3.3 Når Cadesign base har modtaget den fejlbehæftede hardware, foranstalter Cadesign base – eventuelt i samarbejde med tredjemand – en undersøgelse med henblik på at fastslå om fejlen er omfattet af garantien.
11.3.4 Hvis undersøgelsen viser, at fejlen er omfattet af garantien, så foranlediger Cadesign base udbedring/ombytning uden yderligere omkostninger for Kunden, eller på de vilkår som er anført i tredjeparts garanti.
11.3.5 Uanset om undersøgelsen viser, at fejlen er omfattet af garantien, så skal Kunden betale alle Cadesign bases udgifter til undersøgelsen, herunder anvendt intern tid etc.
11.3.6 Kunden skal give Cadesign base alle de oplysninger Cadesign base har brug for, herunder oplysninger on site og off site. Cadesign base skal også have mulighed for at foretage undersøgelser on site, hvis Cadesign base måtte vælge dette.
11.3.7 Cadesign base vælger frit om fejlretning skal ske ved en udbedring eller en ombytning, hvis tredjemand tilbyder begge muligheder. Vælger Cadesign base en ombytning, så afholder Kunden selv udgifterne til installation, konfiguration m.v. af hardwaren, hvis ikke disse udgifter er dækket af garantien.
11.3.8 Påtager Cadesign base sig at afhjælp on-site, så afholder Kunden alle omkostninger til rejse og ophold on-site.
11.3.9 Bistand til fejl i software kræver at Kunden, jf. pkt. 11 har indgået en tilstrækkelig support og vedligeholdelsesaftale med leverandøren af softwaren.
11.3.10 Ved fejl i konsulentydelser, har Kunden alene krav på omlevering/fejlrettelse, så Kunden får den aftalte konsulentydelse.
12. Kundens medvirken
12.1 Kundens accepterer, at Kundens aktive medvirke er afgørende for at Cadesign base kan opfylde sine forpligtelser overfor Kunden.
12.2 Kunden skal sikre sig, at Cadesign base har adgang til de nødvendige og korrekte oplysninger, de relevante medarbejdere og adgang til Kundens leverandører i det omfang det er nødvendigt for at Cadesign base kan opfylde sine forpligtelser overfor Kunden.
13. Behandling af personoplysninger
13.1 Al behandling af personoplysninger på vegne af Kunden, sker efter Kundens instruks og på de vilkår der er aftalt i den mellem Kunden og Cadesign base indgåede databehandleraftale.
13.2 Kunden accepterer, at Cadesign base ikke ønsker at behandle følsomme oplysninger for Kunden, hvorfor Kunden garanterer, at følsomme oplysninger ikke er eller vil blive overladt til Cadesign base til behandling,
14. Kunstig Intelligens.
14.1 Med mindre Cadesign base udtrykkeligt har påtaget sig et ansvar for brugen af kunstig intelligens, accepterer Kunden, at Cadesign base ikke er ansvarlig for at det formidlet software og formidlede services anvender kunstig intelligens,
14.2 Kunden accepterer, at Cadesign base ved løsningen af opgaver for Kunden, herunder konsulentopgaver, kan anvende kunstig intelligens til helt eller delvis løsning af opgaver for Kunden.
14.2.1 Anvender Cadesign base kunstig intelligens ved brug af almindeligt anerkendte værktøjer, så opnår Kunden ikke en bedre ret overfor Cadesign base, end Cadesign base har overfor leverandøren af værktøjet/den kunstige intelligens.
14.3 Kunden skal tåle alle nødvendige ændringer i leverancerne til Kunden og i disse betingelser, som er nødvendiggjort af reguleringen af brugen af kunstig intelligens, herunder men ikke udelukkende, reguleringen kommende kendt som ukendt regulering.
15. Aftalt uopsigelighed
15.1 Hvis Kunden har indgået en aftale med Cadesign base som er bindende for en vis periode, så er Kunden forpligtet til at betale det aftalte vederlagt/abonnement for hele perioden, uanset om Kunden gør brug af aftalens ydelser.
15.2 Er der aftalt en uopsigelig periode, kan Kunden først opsige aftalen til ophør ved udgangen af den aftalt uopsigelige (bindende) periode med et skriftligt varsel på mindst 3 måneder til udgangen af den aftalte periode. Opsiger Kunden ikke aftalen forlænges den automatisk med en yderligere uopsigelig (bindende) periode af samme længde som den forrige periode.
16. Rettigheder
16.1 Til software, erhverver Kunden en ikke-overdragelig tidsbegrænset betalbar brugsret medmindre andet følger af tredjemands licens vilkår.
16.2 Til design, konfigurationer, løsninger, dokumentation m.v. erhverver. Kunden en overdragelig tidsubegrænset brugsret, når Kunden har betalt for det udførte arbejde.
17. Ejendomsforbehold
17.1 Cadesign base kan løbende tage et ejendomsforbehold i hardware og andet løsøre, der skal leveres til Kunden, ved på en ordrebekræftelse, faktura, eller følgeseddel tydeligt at angive ”Der er taget ejendomsforbehold i det leverede”.
17.2 Kunden er enig i, at et sådan ejendomsforbehold skal anses for aftalt med Kunden, jf. 18.1 og Kunden er indforstået med, at hvis Cadesign base tager et konkret ejendomsforbehold, må der ikke ske videresalg, førend Cadesign base har modtaget fuld betaling for det købte, hvori der er taget ejendomsforbehold.
17.3 Kunden er også indforstået med, at Cadesign base kan afhente/tilbagetage hardware og andet løsøre, hvori der er ejendomsforbehold, hvis ikke Kunden betaler rettidigt til Cadesign base.
18. Væsentlig misligholdelse
18.1 Skulle Cadesign base gøre sig skyldig i væsentlig misligholdelse kan Kunden ikke hæve en ikke opfyldt aftale, før Kunden har givet Cadesign base en frist på 20 hverdage til at bringe en nærmere konkret anført væsentlig misligholdelse til ophør.
18.2 Hvis Kunden gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse, kan Cadesign base hæve et køb eller alle andre aftaler med Kunden, hvis Kunden ikke har bragt en nærmere konkret anført væsentlig misligholdelse til ophør inden for en frist på 10 hverdage.
18.3 Cadesign base skal også være berettigede til at lukke for adgangen til software as a service eller de lejede servere, efter udløb af den i pkt. 19.2 anførte frist, indtil Kunden har bragt misligholdelsen til ophør.
19. Cadesign base forsikringsforhold
19.1 Cadesign base forpligter sig til at holde de forsikringer og de oplyste dækninger, der findes på www.Cadesignbase.dk /forsikringer i kraft i hele kundeforholdets løbetid. Kunden bør sikre sig, at Kunden er tilfreds med de dækninger, som fremgår af www.Cadesignbase.dk/forsikringer. De præcise og gældende forsikringsvilkår udleverer Cadesign base til Kunden på anmodning.
19.2 Uanset det i pkt. 20.1 anførte, skal Cadesign base være berettigede til, med et varsel på 6 måneder at ændre på forsikringerne og deres dækning, hvis det er nødvendiggjort af ændringer fra forsikringsselskabernes side eller af usædvanlige præmiestigninger.
19.3 Foretager Cadesign base ændringer i sine forsikringer skal Kunden orienteres direkte herom. Pkt. 25 skal ikke gælde for dette pkt. 20.
20. Produktansvar
20.1 Cadesign base er kun ansvarlig for produktskader efter dansk rets almindelige regler.
20.2 I det indbyrdes forhold mellem Cadesign base og Kunden er alt ansvar for produktskader begrænset til kr. 500.000 per skade og et absolut maksimum på kr. 5.000.000.
20.3 Cadesign bases ansvar for produktansvar omfatter kun personskader og tingsskader, der er en direkte og umiddelbar følge af en produktskade.
21. Fortrolighed
21.1 Kunden og Cadesign base er hver især uden tidsbegrænsning forpligtet til at hemmeligholde alle oplysninger om den anden part, som er af fortrolig karakter, som måtte komme den anden part til kendskab som følge af samarbejdet. Som fortrolige oplysninger anses alle oplysninger som ikke i forvejen er alment kendte eller tilgængelige for offentligheden.
22. Force Majeure
22.1 Cadesign base er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse, som skyldes forhold som, er uden for Cadesign bases kontrol, herunder pandemier, cybercrime, herunder hacking, brand, krig, oprør, uroligheder, naturkatastrofer, råvaremangel, pludselige ændringer i efterspørgslen eller udbud af hardware, manglende transportkapacitet, ændringer i import/eksportregler/ændringer i toldbestemmelser eller andre regeringsforanstaltninger, strejke/lockout, selv om Cadesign base er part i samme.
22.2 De samme forhold skal også være gældende, hvis de ovenfor anførte omstændigheder påberåbes af en underleverandør til Cadesign base.
22.3 Hvis mangelsfri eller rettidig levering hindres midlertidigt ved en eller flere af de ovennævnte omstændigheder har Cadesign base krav på fristforlængelse i et tidsrum svarende til hindringens varighed med det tillæg af dage som hindringen påvirker andre faktorer for levering med, herunder afledte konsekvenser for produktion og transport. Levering til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidigt.
22.4 Cadesign base skal ikke være forpligtet til at afholde forceringssomkostninger for at overkomme forhindringen. Kunden skal være berettigede til at betale forceringsomkostninger for at fremskynde levering fra Cadesign base, herunder ved køb hos alternativ men dyrere leverandør eller ved brug af alternativ men dyrere transport.
23. Erstatningsbegrænsning i øvrigt.
23.1 Kunden er forpligtet til selv at have en kriminalitet- og en cybercrime forsikring, en forsikring mod tab af data og en driftstabsforsikring.
23.2 Cadesign base påtager sig uanset nedenstående, at erstattet tab påført Kunden, som Cadesign base ifølge Cadesign base forsikringsselskab har forsikringsdækning for og som Cadesign base derfor kan få dækket hos sit forsikringsselskab.
23.3 Pligten til at erstatte tabet, er begrænset til det beløb, der kan opnås hos forsikringsselskabet inklusiv selvrisikoen.
23.4 Kunden accepterer, at Cadesign base ikke kan anerkende at være erstatningsansvarlig overfor Kunden, da dette alene tilkommer Cadesign bases forsikringsselskab, hvis Cadesign base vælger at anmelde skaden til forsikringsselskabet.
23.5 Hvis Cadesign base ikke har forsikringsdækning for et tab påført Kunden, så gælder følgende:
23.5.1 Cadesign bases samlede erstatningsansvar i et kalenderår, er begrænset til 25 % af det beløb Cadesign base har faktureret Kunden de seneste forudgående 12 måneder. dog maksimeret til kr. 500.000.
23.6 Kunden kan ikke gøre Cadesign base erstatningsansvarlig for driftstab, avancetab, brug af Kundens interne tid, Kundens brug af eksterne rådgivere eller Kundens betaling af bod til tredjemand.
23.7 Kunden kan ikke gøre Cadesign base ansvarlig for tab, som er forårsaget af tab af data eller korruption af data. Cadesign base kan heller ikke gøres ansvarlig for omkostningerne til genskabelse af data medmindre det udtrykkeligt følger af disse betingelser.
23.8 Kunden accepterer, at Cadesign base kan overdrage krav på erstatning fra Cadesign bases underleverandører til Kunden, hvorefter Kunden selv må forfølge kravet overfor underleverandøren.
23.9 Kunden kan kun gøre Cadesign base ansvarlig for rettighedskrænkelser i EU, dog for så vidt angår patentkrænkelser kun i Danmark.
23.10 Ovennævnte begrænsninger gælder ikke, hvis Cadesign bases ansvarsgrundlag er opstået som følge af forsætlige handlinger eller som følge af grov uagtsomhed.
24. Ændring af betingelserne
24.1 Cadesign base kan med et varsel på 4 måneder ændre disse betingelser. Hvis Kunden ikke kan acceptere ændringerne, kan Kunden, uanset eventuelt aftalt uopsigelighed, opsige alle aftaler med Cadesign base med et varsel på 3 måneder.
25. Værneting og lovvalg
25.1 Alle tvister der udspringer af disse betingelser eller parternes samhandel i øvrigt skal afgøres ved byretten i Århus som første instans.
25.2 Disse betingelser og alle øvrige aftaler mellem Cadesign base og Kunden er underlagt Dansk ret, både med hensyn til materielle og processuelle spørgsmål, dog undtaget de danske lovvalgsregler samt FN’s Convention on the International Sale of Goods (CISG).