Beskrivelse
Rhino Advanced kursus – 2 dage
Pris kr. 6.900,-
Hvis I er to eller flere fra samme virksomhed, får I 10% i rabat.
Formål:
Rhino Advanced kurset sigter mod at give dig en opdateret forståelse for både muligheder og begrænsningerne i Rhino og 3D modellering i NURBS, herunder også hvordan Rhino kan inddrages som en del af mere komplekse arbejdsprocesser med flere involverede CAD-programmer og/eller animations- & renderingsprogrammer eller plugins. Der arbejdes hovedsagligt med 3D geometri, oprettelse af overflader og redigeringsværktøjer til justering af overflader og geometrier. På 2D siden arbejdes der med justering af kurver, rebuilding, weights, “udglatning” og simplificering, for at skabe kurver der er mere velegnede som grundlag for 3D geometrier. Afhængig af deltagernes interesser inddrages Grasshopper, V-Ray og Enscape3D.
Kursusindhold:
På kurset vil vi bl.a. gennemgå:
-
Freestyle og Præcisions 3D modellering, herunder forskellen på NURBS, polysurfaces, Meshes og SubD objects.
-
NURBS kurver; degree, curvepoints, weights, rebuilding, og curve continuity G0 / G1 / G2. Praktisk 2D øvelse med Grasshopper, hvor teorierne afprøves i praksis med simple geometrier.
-
3D modellerings teknikker og principper for “god” modellering, herunder, hvordan du kan angribe en 3D opgave på forskellig vis og opnå vidt forskellige fordele som eksempelvis hastighed, agilitet, robusthed, reduceret filstørrelse eller “ease of use”, afhængig af dine aktuelle behov.
-
Avancerede transformationer, med og uden “Record History” enabled. Introduktion til “Named Positions” og “SnapShots”-funktionerne, der har været inkluderet i Rhino 6 og 7, men sjældent benyttes af erfarne brugere.
Forudsætninger:
God erfaring med Rhino, minimum er et grundkursus i Rhino og noget efterfølgende erfaring. Hvis du har flere års erfaring med AutoCAD (eller et andet 3D CAD-program end Rhino), anbefaler vi et “fasttrack” kursus i Rhino-Fundamentals, forud for deltagelsen.