Oplev SketchUp 2024 på iPad, iPhone og desktop
SketchUp 2024 er lanceret og Trimble har lyttet til brugerne og gjort det muligt at flytte visningen af Current Tag (rød blyant) til positionen yderst til venstre i Tray’et med Tags, så Hurra og mange tak for at få fikset det. Dette års opdateringer har fokus på at få accelereret grafikken på moderne computere i BÅDE SketchUp og Layout, hvilket har været en stor udfordring for modeller på over 500 MB, som du hurtigt kommer op på nu.
Ambient Occlusion:
En af nyhederne i SketchUp 2024 er introduktionen af ”Ambient Occlusion” som ny DisplayStyle. Med Ambient Occlusion kan du populært sagt tilføje lidt mørke i alle de indadgående hjørner i din model, så de farvede overflader som gulve, vægge og lofter virker mindre ”tegneserieagtige”. Andre software-produkter har, ligesom SketchUp 2024, fokus på dette grænseområde.
Ambient Occlusion increases perceived depth and realism within the SketchUp interface.
Scan-to-Design [Labs]:
Den mest spændende tilføjelse er nok ”Scan-to-Design”-funktionen, der nu muliggør 3D-scanning og efterfølgende 3D-design direkte på din iPad. Ved hjælp af LiDAR scanningsteknologien og Apple’s ”RoomPlan” kan du hurtigt omdanne dine 3D-scans til 3D-modeller og designe direkte i SketchUp-appen på iPad eller i den gratis webudgave af SketchUp. For at anvende funktionen skal iPad’en have LiDAR.
Avancerede visualiseringsworkflows:
SketchUp 2024 har forbedret sine visualiseringsmuligheder og gjort komplekse rendering- og animationsprocesser mere tilgængelige end nogensinde før. Med de nye import og eksportmuligheder som USDZ- & glTF-filer kan du integrere dine SketchUp-modeller med brancherelaterede standardværktøjer som Epic Games’ Twinmotion eller NVIDIA’s Omniverse, – eller fx indsætte en 3D-model i Microsoft Word eller Powerpoint. Filformaterne åbner også for renderede animationer i andre programmer.
Del dine 3D-modeller med alle:
SketchUp 2024 inkluderer også nye funktioner, der fremmer samarbejde og effektivitet ved at gøre det let at dele filer via links, så det bliver muligt at ”følge med” i flere projekter løbende, hvis du er projektleder, men ikke til dagligt arbejder i SketchUp. Du kan nu få tilsendt links til ”live” SketchUp-filer og hurtigt gennemgå ”issues” med dine medarbejdere eller dele 3D-perspektivtegninger fra kritiske vinkler med håndværkere.
Konklusion
SketchUp 2024 er en spændende udgivelse, der også stiller lidt højere krav til dit hardware – og lagerplads. Med funktioner som Scan-to-Design sætter SketchUp nye standarder indenfor visualisering og produktivitet i designprocessen. Uanset om du er arkitekt, indretningsarkitekt, grafisk designer, møbeldesigner, scenograf eller ingeniør, er SketchUp 2024 et fantastisk 3D værktøj til at udforske nye ideer og bringe visioner til live.
Hvis du stadigvæk anvender SketchUp 2022 (eller endnu ældre) kan det anbefales at installere SketchUp 2023 først og DEREFTER installere SketchUp 2024. Det anbefales ikke at gøre det i den anden rækkefølge.
Opgrader til SketchUp 2024 i dag og begynd at udforske alle de spændende nye funktioner og forbedringer. Som årlig subscription kunde, har du altid adgang til de seneste versioner, så du kan opgradere kvit og frit allerede i dag. Sidst med absolut ikke mindst…. – SketchUp 2024 er nu ”versionless”, så du kan bare gemme dine SketchUp filer normalt i 2024 og videresende dem til andre (eller dig selv) og åbne dem i 2022 + 2023!
Download SketchUp 2024 ved i en browser at skrive SketchUp.com/download/all – log ind med TrimbleID.
Mens programmet downloader (du skal som minimum have 5 GB fri plads) kan du hente dine QuickGuides. De ligger til download som PDF’er nederst på hjemmesiden i samtlige sprogversioner og Windows/mac OS. Windows 10/11 + mac OS Monterey 12.7.4 eller nyere)
Er du ikke allerede i gang med SketchUp, men godt kunne tænke dig at prøve, om det er noget for dig, kan du hente en 7 dages prøve via knappen lige her
Vi tilbyder naturligvis alle former for SketchUp undervisning, online, onsite eller hos os.
Du er altid velkommen til at kontakte os, skulle du sidde inde med spørgsmål til SketchUp eller de de andre typer af 3D software og services som vi kan tilbyde dig.
Kompetent Rådgivning
Claus Nielsen
Selvom man slet ikke kan se det på ham, ja så har Claus arbejdet i 3D branchen i snart 20 år. Han ved uhyggeligt meget om 3D software, hardware og det setup der skal til, for at du har det bedste flow i forretningen.
Ring til Claus, for en uforpligtende samtale omkring jeres 3D-løsninger.