Udfordringen
Andrea Have, Arkitekt og Space Planner i Helsingør Kommune, stod i december 2022 over for en udfordring, der enten skulle løses med et quick fix, eller ved at vælge gevinsten på den lange bane.
14 dage før åbningen af Helsingørs nye Sundhedshus, landede der en uventet opgave på Andreas bord.
Åbningen skulle akkompagneres af fire oversigtskort over det nye byggeri!
”Jeg stod med nogle 2D-plantegninger i hænderne, lavet af en ekstern virksomhed, men de blegnede ved siden af det nye, store byggeri. Derfor var ambitionen at tilføje en dimension til tegningerne og gøre dem mere læsbare og tilgængelige for borgerne”.
Opgaven skulle løses i tegneprogrammet SketchUp, men det var en omfattende, tidskrævende og kompleks opgave, med to umiddelbare løsninger. ”Enten skulle vi hyre en ekstern konsulent ind til at lave tegningen for os, eller også skulle jeg prøve at få løftet mine kompetencer i SketchUp med henblik på fremadrettede lignende projekter”.
Facts
Helsingør Kommune åbnede i 2023 et nyt Sundhedshus, hvor kommunens sundhedsfaglige tilbud er samlet under ét tag.
Udfordring
Manglende kompetencer i SketchUp.
Løsning
Kompetenceløft i SketchUp og tegneassistance.
Udbytte
Ønsket resultat samt kompetencerne til selv at kunne håndtere projekter i SketchUp fremadrettet.
Tags
#SketchUp, #kompetenceløft, #3Dundervisning, #3Dkursus #arkitekt, #kommune
Løsningen
Andrea gjorde, hvad vi alle gør, når vi har brug for hjælp, hun googlede. En søgning på SketchUp førte hende i retning af Cadesign Bases 3D-underviser Tim Nøhr Elkær. Løsningen blev at Tim gav Andrea et lynkursus i SketchUp, samtidig med at han assisterede i udarbejdelsen af oversigtskortene.
Tim kunne med sin mangeårige erfaring som 3D-underviser på bl.a. Arkitektskolen, visualisere Andreas planer med tegningen. Andrea og Tim udarbejdede i fællesskab en grundplan, og herefter gik de i gang med arbejdet. Tim kunne sideløbende med undervisningen, deltage i udarbejdelsen af det færdige projekt, og samtidig finpudse og overvinde barrierer undervejs i processen. ”Det var fantastisk at kunne pingponge med Tim gennem hele processen. Jeg følte mig set og hjulpet, samtidig med at jeg selv lærte en hel masse undervejs. Og vigtigst af alt, havde jeg ro i maven fra start til slut”.
Udbyttet
Plantegningerne og visningen af dem, blev lige præcis, som Andrea gerne ville have den. Som hun selv siger, så ”… kunne jeg have sendt opgaven til en ekstern konsulent, der kunne løse opgaven. Men på den måde ville jeg ikke have fået det fulde udbytte ud af SketchUp, og fået de kompetencer der skulle til for at løse lignende opgaver fremadrettet. Dét har jeg nu, og dét er det unikke ved jeres 3D-kursus”.