It-drift og It-support

I Cadesign base er vi investeret i, at alle dine it-behov kan dækkes og justeres løbende, så de hele tiden er tilpasset dine behov. Vi skal støtte op om din it-drift og ikke trække funktioner og services ned over hovedet på dig, som ikke er anvendelige i din dagligdag.  Derfor kan du vælge at lægge hele din it-drift hos os, du kan få hjælp på udvalgte områder, og du kan skrue op og ned for behovet, som det passer dig.

Hvis du gerne vil høre mere om vores aftaleordninger set i forhold til din virksomhed, så giv Ove Fris et kald på +45 7879 6695 eller send ham en e-mail

Vi er fuldt ud klar over, at it er bedst, når du slet ikke skænker den en tanke… Men når det så ikke fungerer, så rykker it op på prioriteringslisten i et splitsekund. Nedetid er noget af det mest frustrerende, du kan stå i, og det ved vi alt om. Derfor er it-support en af de services, vi sætter allerhøjest i Cadesign base. Når du kontakter os, så skal du have svar. Ikke bare et tilfældigt almengyldigt svar, men et kompetent svar. Et svar fra en, der sidder med års erfaring i netop dine it-problemer. Et svar fra én, der tager dig seriøst og ikke behandler dig, som én i rækken af mange. Dét er essensen af Cadesign bases supportaftale. Lyder det som noget for din virksomhed? Giv os et ring, så supporterer vi gerne dig og din virksomhed. 

”Vær beredt”, siger spejderne, og der er definitivt noget om snakken – især i relation til it. I Cadesign base har vi lavet en aftale til dig, som hedder Kritisk Beredskab, og det kan i sandhed være din redning i kritiske situationer, hvor din drift er hæmmet af forretningskritiske fejl eller dit it-setup regulært er brudt ned af den ene eller anden årsdag. Kritisk beredskab er dit sikkerhedsnet, når uheldet er ude, og sikrer dig, at vi står klar med kompetent assistance inden for en aftalt responstid – døgnets 24 timer – årets 365 dage.

Hvis du står med spredte og lidt udefinérbare it-opgaver, som falder sporadisk og ikke rigtig kan sættes i system, så tilbyder vi en lukrativ klippekortsordning, hvor du får rabat på timeprisen. Typisk kan det være brugersupport, patch management-opgaver, opsætning af hardware og installation til nye medarbejdere, superbrugeruddannelse og lignende, der kræver fysisk tilstedeværelse af en af vores kompetente it-konsulenter og som med fordel kan rekvireres på timebasis med en klippekortsordning.

Du kan selvfølgelig også vælge at få en konsulent ud fast med en konsulentudlejningsaftale. En sådan konsulentudlejningsaftale har vi virkelig gode erfaringer med, da alle små og store problemer kan fikses løbende, så det ikke hober sig op og begynder at koste effektive timer. Vi mennesker er indrettet således, at vi helst ikke forstyrrer andre med petitesser, og vi laver krumspring og work-arounds, hvis problemerne ikke er en direkte stopklods for vores arbejde. Kunne det ikke være dejligt, hvis du kunne indsætte en go-to-guy en gang imellem, som kan løse alle bump på din medarbejders vej, så du kan være sikker på, at han eller hun kan udføre sit arbejde uden at blive bremset af it-problemer? Det kan vi hjælpe dig med! Ring til os på 8730 0000 eller læs mere her.

Hvis du ikke løbende fikser huller i taget og maler dit træværk, så forgår det. Simpelthen. Sådan er det også med dit it-setup. Det dummeste du kan gøre, når det gælder it, er at lade stå til, for udviklingen tærer på it, som borebiller tærer på dit træværk – er du for sent ude, så koster det ekstra store summer. Gør i stedet som rigtig mange af vores kunder og investér i en Forebyggende Vedligeholdelsesaftale. Vi holder øje og stresstester dit setup løbende, så vi kan opstøve fejl, mangler og tikkende bomber, INDEN de volder reel skade på dit it-setup, din drift eller performance. Læs meget mere om Forebyggende Vedligehold.

Vidste du, at vi faktisk opsnapper en del potentielt forretningskritiske fejl for flere af vores kunder, uden at det nogensinde når at udvikle sig til et reelt problem? Med vores Overvågningsaftale kan du slippe ansvaret og stole på, at vi holder tilsyn med din serverinstallation. Overvågningssystemet monitorerer på de mest kritiske services og komponenter på dit system. Det kan være diskfejl, flaskehalse på disksystemet (pladsmangel), pre-ram-fejl, temperatur-, batteri-, controller- eller strømforsyningsfejl eller Microsoft-services der ikke kører. Skal vi holde et vågent øje med din server? Ring til os på 8730 0000 eller læs mere.

Hvis du ønsker at skære en fast intern it-ressource ud af dit årsbudget, så kan Cadesign bases Serverdriftsaftale være vejen frem. Du overdrager simpelthen ansvaret for dit it-system til Cadesign base og er således sikret sikker it-drift, kompetent support og konsulentarbejde og strømlinet og high performance it-systemer til en mere rentabel afskrivning og et mere fremtidssikret it-setup. Det fungerer sådan, at konsulenttimerne er indeholdt i aftalen, og dermed betaler du en fast månedlig ydelse for en all inclusive-aftale. Læs mere om Serverdriftsaftalen her.

Måske ved du, hvad Patch Management er, måske ikke. Formuleringen dækker over et virkelig smart tiltag, hvor vi håndterer opdateringer i din virksomhed. Du kender helt sikkert opdateringer, der popper op, og man ved dårligt, hvad der er nødvendigt, hvad der er nice to have, og hvad der er potentielt farligt at klikke på. Det ved vi heldigvis. Med en Patch Management-aftale i Cadesign base vil din server blive opdateret på månedlig basis og, hvis du ønsker det, uden for arbejdstid. En af vores erfarne it-konsulenter kobler sig på remote, finder opdateringer og kører dem, der skal køres og sorterer dem fra, der ikke skal køres. Super nem, tryg og effektiv opdateringsstyring. Skal du have Patch Management? Send os en e-mail eller ring på 8730 0000Du kan læse meget mere om Patch Management her.

 

Direktør

Lars Jürgensen

+45 7879 6694 lju@cadesign.dk
Partner, Cand.Merc.

Ove Fris

+45 7879 6695 ovf@cadesignbase.dk

Kontakt os

X

Kontakt os

+45 8730 0000