I kan stadig stå sammen - hjemmefra
- med en sikker hjemmearbejdsplads, der passer til virksomhedens behov.
Grundet den seneste udvikling i landet og Statsministeriets udmeldte retningslinjer for at minimere spredningen af Corona-virus (COVID-19), opfordres mange af os til at arbejde hjemmefra.
Der kan være mange gode grunde til at arbejde remote, også uden at vi tænker i smittefare. Mange af vores eksisterende kunder nævner mobilitet, som én af de gode grunde. Det er vigtigt for fleste, at kunne arbejde fleksibelt i en travl hverdag, hvor muligheden for samarbejde på tværs af kontorer samt mulighed for at arbejde hjemmefra, eller mens man er på farten, kræver en god og sikker løsning.
Der er en række faktorer, der spiller ind, når det rette setup skal vælges:
samarbejdsform, licensering, internetforbindelse, sikkerhedsniveau og flere andre.
Vi opridser herunder 4 løsningsmuligheder, som vi har etableret og leveret til alle størrelser af arkitekt-, ingeniør-, og indutri-virksomheder i Danmark, og som hver dag giver medarbejdere mulighed for at arbejde kreativt, samarbejde på tværs af byer og lande og ikke mindst nå vigtige deadlines.
Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte os.
Du kan anvende menuen i siden, i bunden, skrive til os direkte eller give os til ring på 8730 0000, så vil vi hjælpe dig til det setup, der passer bedst til dit behov.
----------------------------------------------------------------------------------------------
VMware Horizon
Kort fortalt kan du med en VMware Horizon bruge en hvilken som helst enhed derhjemme og fjernstyre en arbejdsstation virtuel eller stationer, der er koblet på virksomhedens server.
Uanset om din arbejdsstation er virtuel, stationær eller mobil, kan du koble på med enheden derhjemme og arbejde som du plejer; også i tunge programmer såsom: Revit, Autocad, Indesign, Photoshop, Rhino, V-Ray osv.
Dette er langt fra en one size fits all løsning og den kan sammensættes på flere forskellige måder. Når virksomhedens server-setup er korrekt gearet og den rette licensering er på plads, så får du med denne løsning en særdeles fleksibel, god og stabil oplevelse som bruger, samtidig med at sikkerheden er helt i top.

TS Gateway
Kort fortalt kan du med TS Gateway bruge din egen pc derhjemme. Via en netforbindelse trækkes en visning af, hvad der foregår på en arbejdsstation placeret i virksomheden, uden at der hentes noget ned på din lokale enhed.
Helt konkret oprettes en ekstra virtuel Windows Server i det eksisterende miljø, hvor et sikkerhedscertifikat installeres. Serveren sørger for, at en tunnel oprettes til brugerens egen maskine på kontoret, og al arbejde udføres på den maskine, som selvfølgelig også er på det interne kontornetværk.
Det vil for brugeren være en oplevelse af, at arbejde på sin vante plads, blot fra en anden enhed, og i og med at al regne- og grafikkraft foregår på kontormaskinen, kan der anvendes en hvilken som helst enhed til at tilgå løsningen, uden at det kompromitterer sikkerheden.
VPN
VPN ”Virtual Private Network” giver adgang til en privat, sikker og krypteret forbindelse mellem virksomhedens server og brugerens bærbare eller
hjemme-PC.
Du kobler på virksomhedens server via internet med en IP-adresse, uanset hvor du måtte befinde dig. Denne løsning er yderst fleksibel og kan bruges derhjemme, i toget eller i sommerhuset. Så længe der er en internetopkobling, kan du tilgå virksomhedens netværk, og du kan fortsætte arbejdet hvor du slap det.
Denne løsning er god til dig, der gerne vil hurtigt tilbage til arbejdet nemt og problemløst! Vi kan hurtigt få dig kørende, uden at det kræver det helt store af dit server-setup. Det er vigtigt, at du er opmærksom på 3 ting:
- Maskinen derhjemme arbejder på egen kraft og med eget grafikkort, og derfor kan du opleve flaskehasle ved arbejde med store filer og krævende applikationer som eksempelvis InDesign, Revit eller 3D Software.
- I denne løsning bør du overveje sikkerheds- og antivirus løsning til hjemmecomputeren samt tage hånd om løbende opdateringer, for at holde sikkerheden i top.
- Afslutningsvis kan internetforbindelsen og firewallen være ekstra belastet, da alle data der håndteres, skal ud igennem internetforbindelsen.
