Hvad kan AEC-branchen fortælle om, hvilken impact pandemien har haft, og hvordan vi i fremtiden vil håndtere The Phygital Workspace?
Cadesign base har sammen med Arkitektforeningen kastet os ud i at indsamle besvarelser fra AEC branchen. Vi ønskede at undersøge, hvad ledelse og medarbejdere kunne fortælle om deres ”PhyGitale” måde at arbejde på – og om deres forventninger til fremtidens workspace.
Vi har sat nuværende og fremtidige arbejdsvilkår under lup med fokus på fællesskab og trivsel, cybersecurity samt produktivitet og digital understøttelse.
Emner vi naturligvis selv finder yderst interessante i en verden, hvor arbejde fylder utroligt meget i en fleksibel hverdag, hvor faglig interesse, arbejde og fritid flyder sammen.
Noget af det vi antog på forhånd, var slet ikke som forventet.
Andre ting blev bekræftet og noget helt tredje igen har været yderst overraskende at få belyst.
Herunder kan du læse uddrag, som vi synes er relevant, for AEC-branchen at blive bevidst omkring.
Men du kan selvfølgelig også selv få fingrene i hele rapporten, som du her på siden kan hente i sin fulde form.