Enscape3D - realtime visualisering

Enscape3D er ikke et selvstændigt 3D program men et plug-in til det CAD program, du allerede bruger, det være sig SketchUp Pro, Revit, Vectorworks, ArchiCAD eller Rhinoceros. Dette kursus er for dig, der primært har brug for den grundlæggende funktionalitet i rendering, og har fravalgt dit CAD-programs indbyggede render, og måske begrænset tid/lyst til at sætte dig ind i V-Ray, Cinema4D og/eller 3dsmax

På kurset gennemgår vi den absolut minimale brugergrænseflade i Enscape og de vigtigste værktøjer og arbejdsmetoder, der gør dig parat til at håndtere dine egne projekter, som du er meget velkommen til at tage med og bruge på kurset.  Hvis du ikke selv medbringer et relevant projekt, har vi lidt forskellige at vælge imellem :-)

Vi tilbyder Enscape3D-kurser på følgende platforme SketchUp, Rhinoceros og Revit. Arbejder du i dag med fx Vectorworks eller ArchiCAD hører vi gerne fra dig INDEN kurset. Vi afventer i spænding nyheder om flere Enscape-versioner til Mac OS, men foreløbig understøttes både Windows og Mac OS kun af SketchUp 2022 + 2023- ikke de øvrige CAD-programmer (foråret 2023). Vi vil følge udviklingen, hvis det ændrer sig i årets løb. Indtil videre afvikler vi kurserne i Enscape på Windows-platformen.

Send en mail til os, hvis du er studerende på en godkendt undervisningsinstitution i Danmark, og du er interesseret i at få Enscape3D på din egen computer - både til Windows og til Mac OS (SketchUp). Vær opmærksom på, at Enscape3D stiller ret store krav til dit computerhardware. Se linket herunder.

https://enscape3d.com/enscape-for-mac/ <- Hold dig opdateret om Mac OS herunder systemkrav og hvilke features fra Windows-versionen der pt. mangler.

Praktisk information inden kursus:

Installer vores TeamViewer-klient på den computer du medbringer til kurset, hvis ikke du allerede har en professionel-udgave af TeamViewer installeret på computeren. Hentes her: https://87300000.dk/

Kurset tager udgangspunkt i Windows-platformen, og i at du medbringer din egen laptop med den nyeste version af Enscape installeret på den CAD-platform, som du ønsker at arbejde på. Vi anbefaler ligeledes til alle 3D-kurser, at du medbringer en 3-knaps "wheelmouse" som du er fortrolig med at bruge. Musen behøver hverken være fancy eller ledningsfri. Hvis bare musen har 3 knapper og den midterste knap kan fungere som et hjul, så er du faktisk "good-to-go".

Du kan hente en gratis evalueringsversion på firmaets website: Enscape3D.com. Foretrækker du at bestille din egen kommercielle licens af Enscape3D forud for kurset, kan du lettest gøre det her: 

https://din3dshop.dk/produktkategori/enscape-3d-virtual-reality/ 

Hvis du arbejder i en virksomhed, der primært benytter sig af 3D visualiserings-eksperter udefra, kan denne ene kursusdag med Enscape3D og fx download af evalueringsversionen af programmet (200 MB), være tjent hjem på den næste kundeopgave. Vi garanterer dig en effektiv dag, hvor du kommer tilbage til din virksomhed med mængder af smukke billeder i høj opløsning og grydeklare 360 grader panoramaer til firmaets hjemmeside, socialmedia eller fremvisning på smartphones. Se eksempel på 360 grader panorama via disse links (der kan tage lidt tid at loade).

SpeakerView: 360 grader panorama fra Enscape. ParticipantsView: 360 grader panorama fra Enscape - Når panoramaerne er loadet i din browser skal du ofte sige "Allow" eller "Tillad" et par gange, hvorefter du både kan se til venstre/højre og op/ned fra to faste og centrale steder i 3D modellen fra Folkemødet i Allinge på Bornholm.

Hvis du scanner QR-koden med din smartphone, kan du se de samme to 360 grader panoramaer. Resultatet bliver bedst, hvis du holder telefonen lodret og sidder på en kontorstol, der kan dreje!

       

Du får på kurset indsigt i best-practice indenfor komposition og rendering og et glimt af VR-fremtiden, der måske er en del tættere på end du/vi går og tror.

Vi samarbejder med firmaet Symetri, der udbyder Revit-kurser på 2-3-5 dage. Det er en oplagt mulighed at supplere et af deres BIM / LIM kurser med en dag med Enscape3D med 100% fokus på visualisering, dokumentation og indhold til din porte-folio. Alle billederne du ser på denne del af kursus-hjemmesiderne er fremstillet i Enscape3D på en formiddag efter et fasttrack kursus på 4 timer. 

Kursusindhold:

  • Forstå brugergrænsefladen i Enscape for Rhinoceros, SketchUp og Revit.
  • Bliv fortrolig med de væsentligste delelementer og metoder i Enscape3D.
  • Opnå forståelse for lighederne mellem offline- og realtime-rendering i 3D.
  • Lær at udnytte det store medfølgende (gratis) bibliotek med 3D “assets”.
  • Lær hvordan du navigerer i 3D og opretter Views i eksisterende modeller.
  • Udfør “renderings” i forskellige opløsninger og Visual Styles i Enscape3D.
  • Exporter billeder, 360-grader panoramaer og “navigerbare” 3D exe-filer.
  • Bliv introduceret til relevante lyssætnings- og 3D teksturerings-teknikker.
  • På det udvidede kursus (6-8 timer) kommer vi også ind på Photoshop CC.

Forventet udbytte:

Efter deltagelse på dette 1-dags kursus, vil du have opnået erfaring med både terminologierne og metoderne, der anvendes i et af de absolut stærkeste plug-ins til rendering i 2022. Du vil kunne navigere og visualisere 3Dmodeller (CAD) ved meget forskellige dagslyssituationer (daggry, morgen, formiddag, middag, eftermiddag, skumring og aften) og være fortrolig med at navigere rundt i selv relativt komplekse 3D modeller, som en virtuel fotograf på en byggeplads eller i en eksisterende bygning. Du vil kunne forstå og værdisætte alle fordelene som både realtime rendering og 360-grader panoramaer kan tilføre dine projekter. 

Forudsætninger:

Der kræves ingen forudgående kendskab til hverken bygningstegninger, SketchUp, Rhinoceros eller Revit. Interesse for både design, komposition og foto er afgørende. Metoderne og teknikkerne vi anvender er primært relateret til arkitektur, design og konstruktion.

Målgruppe:

Alle, der har brug for et grundlæggende (og opdateret) kendskab til anvendt rendering-teknik. Projektledere, arkitekter, bygningskonstruktører, rum-designere, m.fl. Du kan også arbejde i en grafisk afdeling på en tegnestue eller indenfor retail og have brug for selv at kunne fremstille hurtige og kommunikative billeder af 3D-modeller i enten de tidligste skitseringsfaser eller før fotografering.

Længde:

1 fuld dag (6 timer) - Kurset kan også afholdes som fasttrack på 4 timer, (uden Photoshop workflow) hvis alle deltagerne allerede kender lidt til Enscape og/eller V-Ray - og alle er på det samme niveau. 

Pris:

Kr. 15.000 + moms (pr. virksomhed). Hver virksomhed kan til denne pris sende op til 4 deltagere. Vi har mulighed for at tilbyde kurset inhouse (hos jer selv) for flere personer, men vi anbefaler, at der ikke er flere end 6 deltagere på kursus og at alle deltagere til et kursus er på nogenlunde samme niveau. Kontakt Claus Nielsen for at få oplyst priserne på specialkurser med flere end tre deltagere.

Pris pr deltager
DKK 6.900,- + moms for to dage, 3.900,- + moms for én dag.

Nye kursusdatoer annonceres løbende - Er du interesseret i et kursus, kan vi måske finde en dato der passer dig bedre. Vi kan også nogen gange skifte fra Aarhus til København eller omvendt. Skriv til os.

Datoer for planlagte kurser (forår/sommer 2023) rev. 28.4.2023 LIS

"Enscape for SketchUp/Rhino/Revit kursus med Photoshop compositing workflow" er betegnelsen for det udvidede Enscape-kursus, hvor vi både begynder lidt tidligere og slutter lidt senere på dagen.

 

København

Pt ingen planlagte datoer

Aarhus

Pt ingen planlagte datoer

 

Underviser på kurset: Tim Elkær, +45 9176 2131 - tnr@cadesign.dk

Mulighed for rabat på 20% ved tilmelding af flere kursister fra samme virksomhed og evt mulighed for at få "lukket" kurset for andre deltagere ved at betale en fast pris.

Tilmeld dig kurset ved at skrive til vores 3D specialist Claus lige her og oplys, hvilket CAD-program (og hvilken version af dette) du medbringer på din egen computer til kurset.

Har du interesse eller spørgsmål til ovenstående - eller et af vores andre 3D-kurser, så er du meget velkommen til at kontakte os.

Alternativt kan du udfylde felterne til højre med dine oplysninger, så vil vi kontakte dig.
 
Du betjenes hurtigere, hvis du i beskedfeltet skriver navnet på det kursus, du er interesseret i.

Ved at udfylde felterne og trykke send godkender du samtigdig vores datapolitik

Kunderådgiver

Claus Nielsen

78796692 cln@cadesignbase.dk
Partner, Cand.Merc.

Ove Fris

+45 7879 6695 ovf@cadesignbase.dk

Kontakt os

X

Kontakt os

+45 8730 0000